Indledning:

Dette er ment som en gave til dem, der har lyst til at se og læse bogen om katten Mio.

Rigtig god fornøjelse.

Birthe Christensen

Kapitel 1 – På dyreinternatet.

Første gang jeg så Mio, var han på et dyreinternat. Det er et sted for dyr, der ikke har noget andet hjem. Der er mange hunde, katte, kaniner, marsvin og fugle der. Selvom dyrene har det godt, ser de fleste alligevel ret alvorlige ud.

 De kan nok ikke forstå, hvorfor de skal være der. Heldigvis bliver mange af dem hentet af mennesker, som ønsker sig et dyr, og som gerne vil give det et godt hjem.

 Mio havde allerede været på dyreinternatet en måned. Han var i et stort bur, hvor der var andre kattekillinger. Han var den mindste af dem alle sammen og han så meget forpjusket ud. Pelsen strittede til alle sider.

 Alle killingerne var meget glade for at komme ud af buret og blive kælet for. Mio spandt meget, når jeg tog ham ud af buret. Det betød, at han var glad. Han blev meget vred og sprang op i tremmerne i buret og hvæste, når jeg satte ham ind igen.

 Han var kommet til dyreinternatet på en meget mærkelig måde. Der havde været tyve på internatet en nat. Tyvene havde stjålet alle pengene og havde i stedet for sat en kasse med 3 meget små killinger i. Den ene af killingerne var Mio.

 Pigen, der passede dyrene sagde, at hun syntes bestemt, jeg skulle tage ham med mig hjem. Jeg tænkte lidt over det. Det er jo mange år, man skal bo sammen.

Nå, Mio så ud til, at han meget gerne ville med mig hjem. Det kom han så. Han var cirka 3 måneder gammel på det tidspunkt.

Kapital 2 – Hjemme.

Vi havde lang vej hjem. Jeg fik Mio ned i en stor papkasse, som vi satte klisterpapir om.

Han kradsede og rev i den, og det tog ham ikke lang tid, at komme ud af den. Det var ham meget tilfreds med. Han spandt højt og sprang rundt på gulvet i dyreinternatet. Vi fik igen fat i ham og fik ham ned i papkassen, som vi nu bandt meget om.

Denne gang holdt kassen selvom han arbejdede hårdt på at komme ud i taxaen, som kørte os hjem.

Endelig var vi hjemme.

Mio sad i resterne af papkassen og så sig omkring. De første dage græd han, når han ikke var hos mig. Han sad med snuden ind mod min hals. Han troede nok, jeg var hans mor. Hans havde måske savnet hende meget.

Mio elskede at ligge i min seng. Han holdt også meget af at være i vindueskarmene. Sommetider faldt der en potteplante på gulvet og gik i stykker.

Alle ting i huset blev grundigt undersøgt. Mio syntes, at blomster, der kunne drysse var spændende. Tomme kasse og åbne skuffer og skabe var bare sagen at gemme sig i. Det var en meget travl tid for os begge to.

Mio ville gerne, vi gik tur sammen. Så stod halen lige op. Det betød, han var meget glad.

Kapital 3 – Flytningen.

Jeg bestemte mig til at flytte et andet sted hen. Mio syntes, det at flytte var både mærkeligt og besværligt. Det var ikke let for ham at finde et rart sted at være i alt det rod. Et sted, som var hans. Han prøvede ellers alle steder. Ovenpå flyttekasser, nede i vasketøjskurven og mange andre steder, men det tog lang tid for os begge to, før vi følte os hjemme det nye sted. Mio var 9 måneder gammel på det tidspunkt. Han var næsten en voksen kat.

Kapital 4 – På det nye sted.

Der var mange andre katte, hvor vi kom til at bo. Katte prøver altid at jage nye katte væk. Den første uge var Mio kun inde i huset.

I vores hus havde der før boet en kat, der hed Bådsmand. Bådsmand var en flot og stræk kat, der gerne  ville bo i vores hus. Derfor prøvede han at jage Mio langt væk, når han var ude. Bådsmand var også tit i vores have, hvor han sad og ventede på, om Mio kom ud.

Nej, det var ikke så let at være Mio. Han var helt forvirret. Han var heller ikke vant til at bo, hvor der var andre katte. Der var meget nyt, han måtte lære.

Heldigvis fik han hjælp af Muggi. Muggi var 3 år og havde selv haft killinger flere gange. Hun kunne godt se, at selvom Mio var større end hende, var han alligevel kun en stor killing. Hun så, at han havde det svært og at han behøvede hjælp. Hun begyndte at følge ham hjem hver dag. Hun sad sammen med ham udenfor døren, til jeg kom og lukkede den op. Så gik hun med ind og begyndte at spise af Mios mad. Han så på mig, som om han ville sige ”har du set, hvad hun gør”. Senere spiste de sammen. De var blevet venner. De legede også tit sammen. De løb efter hinanden ude på græsset. De gemte sig i hækken og de sprang frem og sloges for sjov.

Det hjalp også Mio, at vi stadig gik ture sammen. Så kunne han i fred og ro lære området at kende. Han hyggede sig rigtig på de ture. Han løb afsted. Han klatrede i træerne og gemte sig i græsset. Han øvede sig måske også i at blive en stræk og modig kat og en dygtig jæger.

Vi gik samme tur hver gang. Så kom vi forbi, hvor Fister boede. Fister var en stor gammel kat, der lidt ligende en løve i hovedet. Han troede måske også, han var en løve, for hvis han var ude kom han farende over vejen til os. Så begyndte Mio og Fister  at synge til hinanden. Det var en værre jammer at høre på. Det lød som om Fister sagde ”haaaaaar jeg ikke sagt, at du skal blive væk fra mit område” og Mio sagde ”jooooooooooo, men jeg er jo bare ude at gå en lille tur” og Fister sagde ” jeg viiiiil ikke have , du går forbi her”.

Sådan kunne de blive ved længe, indtil Fister gik ind til sig selv igen. Først så kunne vi komme videre på vores tur.

Hjemme legede Mio meget. Så gik den vilde jagt gennem hele huset. Sommetider legede vi sammen. Mio kunne godt lide at gemme sig under et tæppe eller have et tørklæde over sig, som var han et spøgelse. Måske troede han ikke, jeg kunne se ham, for når jeg sagde ”hvor er du”, skyndte han sig at sikke hovedet frem.

Han klatrede i alle møblerne og han legede også med snore, bolde, tøjmus og meget andet.

Ude var der meget for Mio at give sig til. Han jagtede mus, fugle, frøer, hvepse og myg, ja næsten alt, hvad der bevægede sig var han efter. Han gik selv ud og ind at et åbent vindue.

En dag, jeg kom hjem, sad han med en lille levende mus i et hjørne af køkkenet. Den stod på bagbenene op ad væggen og den rystede over hele kroppen, så bange var den. Den rystede så meget, at det så ud som om, den hoppede. Jeg fik musen ind i en lille æske. Æsken hoppede i min hånd. Det var rigtig synd for musen. Derfor lukkede jeg den ud af vinduet. Mio var noget sur over det. Måske var musen en gave til mig. Det tror jeg, den var, men jeg sagde til Mio ”mus skal være udenfor, Mio”. Mio forstår nemlig udmærket, hvad jeg siger, men det er bare ikke altid han hører efter.

Hvis Mio gjorde noget forkert. Hvis han faldt ned fra et bord eller sprang forkert eller fik skæld ud, ja. Så lod han som om, han ikke havde opdaget det. Han gav sig til at vaske sig eller han gik sin  vej. Han skammede sig aldrig.

En dag var Mio væk. Det varede næsten 2 dage, før jeg fandt ham igen. Han var blevet lukket inde i et skur, fordi ingen havde set, at han var gået ind af døren, da den var åben.

Han var altid meget nysgerrig og gik ind alle vegne, også i folks huse, når deres vinduer og døre var åbne.

Jeg ledte efter ham, kaldte på ham. Da jeg kom til skuret, hørte jeg en lille mjaven. Det var så lille en stemme, at jeg næsten ikke kunne høre den.

Jeg lukkede døren op  - og ud kom Mio.

Han var meget glad for at komme ud, men han var også meget forvirret og bange og sulten. Han ville ikke være hos mig. Heldig vis vidste jeg, hvor vred, forvirret og bange, man kan blive af at være lukket inde alene og hvor mærkelig man kan føle sig længe efter. Det er klart, det er sådan. Han havde brug for, at jeg snakkede meget med ham og at jeg var meget sød ved ham. Efter nogen tid , var han igen en glad og tryg kat.

Kapitel 5- Muggi og killingerne.

Mio var tit henne for at hente Muggi. Han sad udenfor deres dør og kiggede ind. Sommetider gik han også ind til hende. De legede sammen.

Så en dag var Muggi bare så gal på ham. Hun ville ikke se ham. Hun jog ham ud af deres have og helt op på loftet i cykelskuret. Der sad Mio og rystede. Han kunne ikke forstå, hvorfor Muggi var så gal på ham. Det tror jeg heller ikke hun var, men hun var blevet mor til 6 killinger. Dem passede hun meget på, og hun ville derfor ikke have, der var andre katte i nærheden.

Hun var en rigtig dygtig og fornuftig mor. Hun spiste altid først det halve af sin mad, før hun gav killingerne noget. Så var hun nemlig tilfreds og kunne være rigtig sød ved killingerne, mens de fik mælk og hende. Når de havde fået nok, spiste hun resten af sin mad, så hun også blev helt mæt.

En af killingerne blev syg og kunne ikke klare sig. Den døde og den blev begravet og jeg tror, at den nu er oppe himlen hos Gud og har det godt der.

Der var nu 5 killinger tilbage og Muggi havde meget travlt med at passe på dem alle sammen. De skulle jo gerne lære at blive dygtige katte, så de kunne klare sig selv. Det lærte de ved at se, hvordan Muggi gjorde tingene og ved at lege sammen og slås med hinanden.

De var overalt og i alt. I gardiner og i urtepotter, i møblerne – ja alt blev undersøgt og afprøvet.

Kapitel 6 – De andre katte.

Mio prøvede flere gang at få Muggi med ud, men han blev jaget vær hver gang. Langt væk. Til sidst opgav han.

Hvor vi bor er der nu også mange andre katte. Foruden Mio, Bådsmand, Fister og Muggi er der: Maggi, Olise, Gis, Skipper, Paddington, Motormis, Tom D’J, Miv, Kalle, Pusser og Madonna.

Maggi er en meget sød og afslappet kat. En rigtig klump er hun også, for selv om hun godt ved, at Fister bliver rasende, går hun alligevel ind i hans have. Så jager han hende flere kilometer væk. Det sker næsten hver dag. Mio bliver også meget sur på hende, når vi går tur sammen og Maggi så godt vil snakke – med mig. Det er for meget, synes han. Alt for meget. Så jager han hende langt væk.

Maggi er meget dygtig til at fange mus og rotter. En dag var der kommet en stor mus ind i deres lejlighed. De råbte til hende, at hun skulle tage dem, men hun satte sig bare ned og kiggede. Hun bil nemlig bestemme alting selv. Hun blev ved med at sidde og kigge, selvom de kaldte på hende og pegede på musen. De brugte blandt andet en kost til det. Maggi kiggede interesseret på dem. Hun har måske tænkt, at det var en underlig måde at fange mus på.

D’J passer jeg, når hun er alene hjemme. Hun er en dejlig lille kat og klarer sig godt nok nu, Da hun blev født var hun så lille og svag, at hun ikke kunne klare sig blandt de andre killinger. Hun var lige ved at dø.  Derfor fik hun mad af de mennesker, der var der. Sutteflaske fik hun.  Hun har det sommetider svært med de andre katte. De jager hende væk fra hendes egen dør. Det er måske fordi, hun ikke har lært at være kat af sin egen mor. Hun er en dygtig musejæger og kommer tit ind med både levende og døde mus.

Hos Miv er der kommet et lille menneskebarn. Miv er lidt jaloux og vil også have opmærksomhed. Det får han så. Sommetider sidder han på barnevognen, når der er ude at køre. Han passe måske også på barnet, for når Mio kommer forbi og vil ind, bliver han jaget væk af Miv. Miv er snart så skrap, som Muggi er, når hun har killinger.

Kalle er lige flyttet ind. Han bor ved siden af Fister. Han er en stor kat, som tit har fået pelsen revet i stykker ved at slås. En dag kom han hjem med en brækket hale. Nu har han ingen, men han klarer sig fint uden. Han, Fister, Mio go Bådsmand sidder tit og synger til hinanden. De synger måske om, Hvem af dem, der er den stærkeste kat.

Pusser er bare 5 måneder  gammel. Hun er en rigtig sød lille kat. Hendes pels er så lang, at hun skal redes hver dag. Det er nok ikke så rart for hende, men, det er nødvendigt.

Kapitel 7 – Mio, Mio.

Mio vil gerne, at jeg snakker med ham. Hvis jeg skriver eller hvis jeg læser avis, lægger han sig simpelthen ovenpå det jeg laver, så jeg ikke kan komme til. Så snakker vi lidt om tingene. Der er vi jo nødt til.

Han hader, hvis jeg rejser bort og han så skal passes af andre. Han er meget vred og sur et par dage, før jeg skal afsted. Når jeg så kommer hjem igen, lægger han sig i kufferten, indtil den er pakket ud. Han vil måske prøve at passe på jeg ikke tager afsted igen uden ham.

Selvom Mio har en dejlig kurv med legesager, bruger han den ikke meget. Nej, en lille tom papkasse, som købmanden lige har bragt varer i, synes han er sagen, selvom den ikke er spor blød og selvom hannæsten ikke kan være i den.

Han gør meget for at vise, at han bestemmer selv og at han selv ved, hvad der er bedst for ham.

Han synes også, det er sagen, at gå ind i et åbent kokken skab og få tingene til at falde ud på gulvet. Så ved han, at jeg kommer farende for at se,  hvad der nu sker. Det holder han meget af.

Han sætte sig straks til at vaske sig meget grundigt. Det er for at fortælle mig, at han synes det er helt i orden, det han har lavet. Helt retfærdigt.

Der er en ting Mio gør, som de andre katte ikke kunne tænke sig. Han svømmer nemlig tit i en lille sø i nærheden og katte hader  normalt at blive våde.  Når han kommer hjem, er han drivvåd og meget sulten. Først spiser han våd som han er og bagefter sætter han sig på et håndklæde på gulvet og ordner sin pels meget grundigt.

Mio er nu 2 år. Og en helt voksen kat. Da jeg fik ham, var han meget lille. Nu er han den største af den, der bor her.

Bådsmand og Mio er blevet bedre venner. De deler tit haven imellem sig. Sommetider slås de nu også. Mio er ikke bange for Fister mere. Han går tit hen til ham og kigger ind. Så synger de til hinanden.

Mio er som regel ude hver mat sammen med de andre katte. Han kommer ud, når jeg går i seng. Inden da slapper vi tit af sammen i sofaen. Mio ligger på et tæppe i fodenden og jeg sidder og læser eller ser fjernsyn. Det er hyggeligt.

Det var nu godt, at Mio kom med mig hjem fra dyreinternatet den dag for snart 2 år siden. Det er jeg glad for.

Afslutning

Mio er nu ca. 12 år gammel. Vi har flyttet 2 gange, siden bogen blev lavet, og Mio har det fint her, hvor vi bor nu. Han er – næsten altid – en meget høflig, venlig, dygtig og kærlig kat. Det er rart, synes jeg.